Ribe

/Ribe
Ribe 2017-10-05T12:49:51+00:00

Vores butik i Ribe

Midt på Domkirkepladsen i Danmarks ældste by, ligger vores butik. Vi forhandler Marianne Østergaards strikdesign. Vi sælger strikkekit, færdigstrik og tilbehør. Vores modeller strikkes også op efter mål og ønsker. Butikken ligger centralt i forhold til resten af byen, og specielt Domkirken, som er vores genbo.

Om Marianne

Marianne Østergaard har designet strik siden 1983. Hun er ikke uddannet designer, men har designet egne modeller i stort antal siden begyndelsen. Derudover er der også solgt designs til andre strikfirmaer, og mange designs er blevet vist i forskellige ugeblade. Mest kendt er hun for modellen “Art News”, som hun designede på opfordring fra Jyllandsposten i 1990. Marianne deltager i mange udstillinger og strikkefestivaller landet over, hvert år. Hun vil være tilstede på bl.a. Strikkefestivallen på Fanø, Uldfest i Saltum og Tall Ships Race i Fredericia.

Om Ribe

Ribe tiltrækker besøgende fra hele verden, som fasineres af byens 1300 år gamle historie, og den utroligt smukke, og charmerende bykerne. Her leves dagligdagen i middelalderlige omgivelser, men byen er på ingen måde en kulisseby – tværtimod. Mange spændende aktivivter præger byen året rundt. Ribes største attraktion, Ribe Domkirke, har 3 Michelin stjerner. På den nye domkirkeplads, kommer kirken til sin fulde ret, og titlen som Danmarks mest seværdige kirke er fuldt fortjent. Meget tæt på Ribe kan opleves Sort Sol, Østerssafari og vadevandring, da Ribe grænser op til Nationalpark Vadehavet.